Vis det fulde website

EjendomsWatch

Overborgmester vil fortsætte byggeboom i København mindst 12 år endnu

Københavns Kommune vil frem til 2031 sætte gang i den største byudvidelse i nyere tid. På den måde kan boligudbuddet sættes op og lægge en dæmper på prisudviklingen, siger overborgmester Frank Jensen i et interview med EjendomsWatch.

Et af punkterne i Frank Jensens plan er en mere blandet boligsammensætning. Her er han på tur i Mjølnerparken, hvor en række almene boliger skal laves om til privatboliger. | Foto: Miriam Dalsgaard

KØBENHAVN – Det politiske spil om den nye kommuneplan i København frem mod 2031 er så småt gået i gang.

12. december skal den københavnske borgerrepræsentation endeligt vedtage planen for 60.000 nye boliger og 2,8 mio. kvm nyt erhverv inden for kommunegrænsen.

Det er 15.000 flere boliger, end man lagde op til i både 2011 og 2015, og dermed bliver kommuneplanen for 2019-2031 den største, København vedtager i nyere tid.

Overborgmester Frank Jensen (S) har opbakning i borgerrepræsentationen til den store udvidelse, men han ser også, at alle – private og offentlige interessenter – skal gøre deres del, hvis planen skal lykkes.

"Vi skal holde den takt af byudvikling, som vi har haft den sidste tid. Det stiller store krav til os alle sammen, men det gode er, at nu har vi fundet en model, hvor det kan finde sted, så det også kan blive balanceret socialt," siger han til EjendomsWatch, som han byder velkommen i sit kontor på Københavns Rådhus med udsigt over byen.

Frank Jensen har været overborgmester i 10 år, og i den tid er der kommet 100.000 flere københavnere til, og i 2031 forventer man ifølge befolkningsfremskrivningerne, at der vil bo 725.000 københavnerne i kommunen.

Det giver en række udfordringer, når alle skal have råd til et sted at bo, samtidig med at der skal være plads til, at København fortsætter sin rolle som grøn foregangsby.

"Målet for mig er at blive ved med at sikre en balanceret byudvikling med hensyntagen til det grønne, men til gengæld også sørge for at priserne ikke bare løber løbsk på boligmarkedet," forklarer Frank Jensen.

Han peger på, at kommunen ikke kan bestemme priserne på det private marked, men hvis København løb tør for byggemuligheder, så ville priserne stige de i eksisterende boliger.

Med et byggeboom og altså ca. 5000 flere boliger om året regner han med, at det vil tage toppen af prisstigningerne.

Vi kan ikke tillade os bare at læne os tilbage og se priserne stige. Det er ikke det København, jeg ønsker.

Frank Jensen (S), overborgmester i København

Dermed tager han bolden fra boligminister Kaare Dybvad Bek (S) op, der tirsdag i forbindelse med et pressemøde lagde en del af ansvaret for det pressede boligmarked over på kommunernes skuldre.

Minister går efter et bredt forlig om revideret boligreguleringslov

En by med plads til alle

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at boligministerens mantra er "blandet by" om fremtidens København, og det samme gælder for partifællen Frank Jensen.

"Alle nye byområder skal udvikles, så de har en blandet karakter, både hvad angår funktioner, ejerformer og boligstørrelser. Bygninger og byrum skal udformes med mennesket i centrum og skal forholde sig til den københavnske egenart," skriver han og kommunen i forslaget til kommuneplanen.

Frank Jensen ser gerne, at boligmassen i byen afspejler, at København er en by for alle — og ikke bare dem, som bor i København nu.

"Vi kan ikke tillade os bare at læne os tilbage og se priserne stige. Det er ikke det København, jeg ønsker. Jeg vil have et København, hvor alle mennesker har råd til at bo. Men det kræver også en vilje fra et politisk flertal på rådhuset," siger han.

Der er flere tiltag i kommuneplanen, som afspejler netop det. Blandt andet at der er lagt op til, at 25 pct. af nybyggeriet skal være almene boliger.

Boliger, der er sat 228,1 mio.kr. af i byens budget allerede i 2020 og frem. Med 10 pct. i kommunal grundkapital dækker det alment byggeri for godt 2,2 mia. kr.

Frank Jensen selv peger på Grønttorvet som inspiration til fremtidens blandede bydele med sine 2300 blandede boliger, og Jernbanebyen hvor der også er i udviklingen af området er planer om blandede boliger.

I mindre skala lægger kommuneplanen som noget ny op til "mere varierede boligstørrelser- og typer i de enkelte byområder".

Helt konkret foreslås det, at kun 50 pct. af en etageejendom skal have boliger på over 95 kvm. Resten kan frit disponeres ned til 50 kvm, og det giver mulighed for at bygge flere ungdomsboliger og bofællesskaber til både seniorer og singler.

Og det er et forslag, man hos Byggesocietetet har bidt mærke i.

"Vi mener godt, man kan diskutere minimumsstørrelsen på 50 kvm, men som udgangspunkt er vi glade for forslagene vedrørende boligstørrelser. Det er positivt, at 50 procent af et etageareal kan disponeres frit. Det vil gøre det lettere at bygge mindre boliger og bidrage til den blandede by," siger Hans-Bo Hyldig, der er næstformand i Byggesocietetet og adm. direktør i projektudvikleren FB Gruppen.

København bliver tættere og tættere

Det bæredygtige og grønne fylder også generelt meget i kommuneplanen. Ikke mindst fordi København som by vil være CO2-neutral i 2025.

Men hos Foreningen af Byplanlæggere (FAB) er der en bekymring for, at man glemmer det grønne, hvis der fortsat bliver bygget så tæt, som der gør.  

"Vi står i en situation, hvor de større byer og især København bliver tættere og tættere. København vil gerne bygge flere boliger indenfor kommunegrænsen. Og på nogle af områderne kan man diskutere, om vi efterhånden er ved at bygge for tæt i denne her by," siger Peer Frank, formand for FAB, til EjendomsWatch og peger blandt andet på Aarhusgadekvarteret, hvor der fortsat bliver bygget nye boliger.

"Der er en grænse for, hvor tæt, jeg mener, man kan bygge, og samtidig få kvalitet ud af det. Det mangler en diskussion af netop det," siger han.

Mørkerøde felter er 1. del af planen, orange er 2. del og de lyserøde er perspektivområde. De grønne felter er potentielle
Mørkerøde felter er 1. del af planen, orange er 2. del og de lyserøde er perspektivområde. De grønne felter er potentielle "grønne lunger." | Foto: PR / Københavns Kommune
 

Netop det grønnes rolle i den nye kommuneplan har skabt debat og en opsplitning af partierne på rådhuset, fortæller Frank Jensen.

Folk er netop som FAB begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om man kan blive ved med at bygge.

Han nævner, at Alternativet og Enhedslisten f.eks. ikke gik med i aftalen om byggeriet på Vejllands Allé på Amager eller Stejlepladsen i Sydhavnen.

"Det gode er, at vi har mulighed for at bygge, også uden at det bliver på bekostning af det grønne," siger han.

I kommuneplanen har man udpeget seks "potentialeområder for nye store og mellemstore grønne områder" — "grønne lunger", som Frank Jensen kalder dem — tre i indre by, ét på Refshaleøen og to på Nordhavn.

København øremærker trecifret millionbeløb til almene boliger

København får ny bydel med 2000 boliger

Kommunerne vil investere milliarder i byggeri de næste fire år

Frank Jensen åbner for tusindvis af populære små lejligheder i København

Modtag nyhedsbreve fra EjendomsWatch

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbreve.
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
Der gik noget galt. Prøv venligst igen.

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra EjendomsWatch

Job

Se flere jobs