Vis det fulde website

EjendomsWatch

Regeringen klar med udspil til ændring af boligreguleringsloven

Den omdiskuterede paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven skal videreføres, men justeres, lyder det fra boligminister Kaare Dybvad Bek (S) onsdag aften.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S), da han i oktober fremlagde anbefalingerne fra den ekspertgruppe, der har undersøgt mulige ændringer af boligreguleringsloven. | Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Godt en måned efter at have fået anbefalinger fra det ekspertudvalg, der har undersøgt boligreguleringsloven, er boligminister Kaare Dybvad Bek (S) nu klar med det udspil, S-regeringen vil lægge op til politiske forhandlinger om, skriver Berlingske.

I hovedtræk lægges op til, at der skal gå ti år, før en udlejer kan benytte den såkaldte renoveringsparagraf 5, stk. 2, lige som energiklassen efter renovering skal være C mod i dag D.

Ydermere foreslås en huslejebremse, så lejen ikke må overstige det lejedes værdi - i dag må reguleret husleje ikke "væsentligt" overstige værdien.

"Det bliver en opadgående spiral, og det vil vi sætte en stopper for," siger ministeren til Berlingske.

Når det gælder andelsboliger vil ministeren ifølge mediet indføre muligheden for at kunne fastfryse valuarvurderinger for at modvirke prisfald og dermed vil udspillet ifølge ministeren slet ikke ramme andelsboliger, sådan som interesseorganisationen Ejendomdanmark bl.a. har advaret mod.

Udvalget, der har undersøgt mulige ændringer af boligreguleringsloven blev nedsat under den foregående VKLA-regering. Anledningen var en række eksempler på, at loven blev brugt lidt for ihærdigt især af den multinationale ejendomsinvestor Blackstone.

Modtag nyhedsbreve fra EjendomsWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra EjendomsWatch

Job

Se flere jobs