Vis det fulde website

EjendomsWatch

Minister venter mindre prisfald fra boligindgreb

Konsekvenserne bliver mindre for de danske pensionsselskaber, end først ventet, hvis boligminister Kaare Dybvad Bek (S) får gennemført sit reviderede lovudspil mod kortsigtede ejendomsinvestorer.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S). | Foto: Andreas Merrald

Værditabet på udlejningsejendomme bliver mindre end først antaget, hvis boligminister Kaare Dybvad Beks (S) reviderede boligudspil, det såkaldte Blackstone-indgreb, bliver til virkelighed, skriver Berlingske.

Kaare Dybvad Bek vil ikke give et konkret bud på, hvor meget udlejningsejendommene, der er en fast bestandel af danske pensionsselskabers portefølje, vil falde i værdi som følge af indgrebet.

"Vi ved godt, at der kan være usikkerheder, og derfor har vi i denne ombæring ikke lyst til at komme med en samlet procentsats, men det er i hvert fald under de 10-15 pct., vi tidligere har meldt ud," siger han til Berlingske.

Som omtalt af EjendomsWatch tilbage i december er regeringens udspil på flere punkter blødt op, bl.a. så den såkaldte karensperiode, der skal gå, før gennemgribende moderniseringer kan iværksættes efter boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2, nu lyder på syv mod tidligere ti år.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.)

Tænketank: Fjern huslejeloftet og gør udlejningsmarkedet effektivt

Dansk Folkeparti vil sidestille huslejenævn med domstolene

K-ordfører: Forhandlinger om boligindgreb står i stampe

Minister modsiges af Finanstilsynet: Boligindgreb rammer andelsboliger negativt 

Mere fra EjendomsWatch

Job

Se flere jobs