Vis det fulde website

EjendomsWatch

Danske arkitekter vinder konkurrence om masterplan for 900 hektar i Kina

Den københavnske arkitektsvirksomhed Adept skal være tegnerne bag et byudviklingsprojekt i det nordlige Kina. "Målet er at skabe gode livsbetingelser for beboerne," lyder det om vinderforslaget.

Foto: Adept PR

Et nyt byområde nord for Beijing i Kina skal have dansk præg, når det danske arkitektfirma Adept skal stå bag udformningen af masterplanen til den 900 hektar by, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Adept har nemlig vundet en international indbudt arkitektkonkurrence med sit forslag om "The Healing City" – den helende by – der har stor fokus på bæredygtighed, natur og det omkringliggende landskab i det store område, lyder det.

"Yanzihu er et enormt byområde efter dansk målestok, men vil opleves med korte afstande, fordi fodgængere og offentlig transport er prioriteret over bilisme," siger Martin Laursen, der er partner hos Adept, i meddelelsen.

Foto: Adept PR
Foto: Adept PR
 

Den hurtige byvækst i Kina kan ødelægge naturressourcerne i området, og det vil forslaget fra Adept gøre op med gennem seks principper, der blandt andet fokuserer på bedre adgang til vand, grønne områder og bedre mobilitet i området, skriver arkitektvirksomheden i meddelelsen.

"Tilsammen udgør principperne en samlet ramme, som væver bystruktur og bæredygtig vækst sammen med landskab og mennesker. Målet er at skabe gode livsbetingelser for beboerne gennem udformningen af sunde og attraktive miljøer for boliger, erhverv og offentlige rum," siger Martin Laursen i meddelelsen.

Udover de danske projekter, som Adept har været arkitekter på, står de også bag en række udviklingsprojekter af byområder i blandt andet Stockholm, Budapest, Berlin og Hamborg.

Adept leverede ifølge sit seneste regnskab for 2018 et overskud på 1,3 mio. kr. ud af et bruttoresultat på 11,5 mio. kr., som 21 ansatte var med til at skabe.

Carlsberg Byen er klar med 58 nye boliger

Heimstaden fortsætter sit opkøbstogt til Lyngby

Nystartet arkitektfirma skal tegne ny arkitektskole i Aarhus

Modtag nyhedsbreve fra EjendomsWatch

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbreve.
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
Der gik noget galt. Prøv venligst igen.

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra EjendomsWatch

Job

Se flere jobs