Vis det fulde website

EjendomsWatch

Solceller skal skære 37 pct. af shoppingcenters energiforbrug

Ballerup Centret har gennemført et energirenoveringsprojekt, der reducerer energiforbrug og driftsomkostninger.

Ballerup Centret har været igennem en gennemgribende energirenovering. | Foto: Dades / PR

Et energirenoveringsprojekt kommer til at sænke energiforbruget i Ballerup Centret med 37 pct.

Det oplyser Siemens, der er totalentreprenør på energirenoveringen, sammen med Dades og Newsec, der henholdsvis ejer og driver Ballerup Centret, i en pressemeddelelse.

Energirenoveringen af det 32.000 kvm store center omfatter opgradering af de tekniske instalationer, der skal føre til bedre indeklima, mere sikker drift og et lavere energiforbrug.

Indtil videre er der sparet, hvad der svarer til 33 pct. af centrets oprindelige energiforbrug, og når et nyt solcelleanlæg i løbet af 2020 bliver placeret på taget af centrets nye biograf, forventes en samlet energibesparelse på 37 pct., fremgår det.

"Som et af Danmarks største ejendomsinvesteringsselskaber er vi altid fokuserede på at holde vores ejendomme attraktive og søge værditilvækst. Derfor er det fantastisk at kunne kombinere et lavere klimaaftryk og bedre indeklima i butikkerne med en betydelig værdiforøgelse af ejendommen som følge af de stærkt reducerede driftsomkostninger," udtaler Jakob Møller, kommerciel chef i Dades, i meddelelsen.

Foruden opgradering af ventilationssystem og pumper, nyt køleanlæg og tørkøler, har bygningen fået 2000 målere fra tekniske anlæg, der skal hjælpe med at give et overblik over driften af centret.

"Alt bliver nu styret digitalt, så centret kan holde øje med eksempelvis vand- og elforbrug og temperaturer i alle butikker, hvornår anlægggene skal serviceres m.v. Den daglige drift er blevet langt mere intelligent, og det kan virkelig ses på både klimaregnskab og pengepung," udtaler Jesper Skou, divisionsdirektør i Siemens, i meddelelsen.

Boligejendommes værdi sendt på himmelfart med renovering og selvforsyning af energi

Dansk Byggeri: Uambitiøs EU-klimaplan – men glædeligt med mere energirenovering

Dansk Byggeri ser nemme klimagevinster i 23.000 kommunale ejendomme

Sustain Solutions energirenoverer uden at kunden har penge oppe af lommen  

Mere fra EjendomsWatch

Job

Se flere jobs