Vis det fulde website

EjendomsWatch

Museum får lov at sælge historisk restaurant – blev givet som gave i 1965

Byrådet har accepteret et salg, men flere politikere er bekymrede, skriver JP Aarhus.

Skovmøllen i Marselisborgskovene blev givet som en gave til Moesgaard Museum i 1965. | Foto: Christian Lykking/JPA

Et flertal i Aarhus Byråd har accepteret, at Moesgaard Museum sælger Restaurant Skovmøllen, der blev givet som gave til museet af godset Moesgaard Hovedgaard i 1965, skriver JP Aarhus.

Et salg af skovmøllen i Marselisborgskovene har ligget i museets planer siden 2017, hvor en ny drifts- og udviklingsplan blev iværksat, efter de nye museumsbygninger stod klar.

Selvom salget blev støttet af et flertal, var der dog et par bekymrede politikere.

"Vi er ikke helt trygge ved salget. Det undrer os, at man kan sælge en gave. Vi er bekymrede for, at det er en glidebane, og klausulerne i forbindelse med sagen overbeviser ikke om, at Skovmøllen forbliver den fine kulturarv, den er i dag. Vi havde gerne set, at Moesgaard Museum havde taget Skovmøllen til sig og integreret den," siger Lone Norlander Smith (EL) til JP Aarhus.

Jeudan-formand sætter formuer i gamle ejendomme

Bestseller-familie vil indrette hotel og butikker i bevaringsværdig bankfilial

Arkitekter ønsker mere indflydelse til stadsarkitekten

Lokal ejendomsmatador får kritik af ombygning af bevaringsværdigt palæ 

Mere fra EjendomsWatch

Job

Se flere jobs