Vis det fulde website

EjendomsWatch

Aalborg-udvikler henter ny juridisk chef i børsnoteret ejendomsselskab

2E Group opruster ved at hente en ny koncernjurist, der har været mange år i lokalt ejendomsselskab.

Jesper Skovsgaard, ejer og direktør i 2E Group, får en koncernjurist på holdet. | Foto: PR / 2E Group

Projektudvikleren 2E Group, der har hjemme i Aalborg og er ejet af Jesper Skovsgaard, opruster organisationen ved at ansætte Morten Tousgaard som koncernjurist.

Han har en mangeårig fortid i det hedengangne TK Development, som i dag hedder Agat Ejendomme, oplyser 2E Group i en pressemeddelelse.

Ifølge Morten Tousgaards Linkedin-profil har han arbejdet næsten 18 år i den børsnoterede Aalborg-virksomhed som koncernjurist, men han forlod virksomheden i 2019 for at blive udvikler og juridisk chef i det aarhusianske ejendomsselskab 1927 Estate. En post, han – som en konsekvens af corona – blev nødt til at forlade i august, fremgår det.

Ifølge direktør Jesper Skovsgaard kommer Morten Tousgaards opgaver til at spænde vidt.

"Morten Tousgaard vil bl.a. tage sig af 2E-koncernens køb og salg af fast ejendom og være bindeled til eksterne advokater og øvrige forretningspartnere og varetage koncernens øvrige juridiske forhold," udtaler Jesper Skovsgaard i meddelelsen.

Køber af ufærdigt Gefion-projekt går konkurs med entreprenørselskab 

Syv anholdt på udviklers byggeplads

Nordjysk udvikler sælger stor portion boliger i Nordsjælland til NREP for kvart mia. 

Mæglerchef langer ud efter banker: De holder ikke hånden under markedet 

Tilmeld EjendomsWatch gratis nyhedsbrev

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra EjendomsWatch

Job

Se flere jobs