
Lokalpolitikerne tvivler på, at det er realistisk at udvide letbanen i Aarhus til Hinnerup i Favrskov Kommune. Der er ellers brugt mange penge på undersøgelser, siden udvildelsen kom på bordet i 2007. Det skriver TV2 Østjylland.
Et af problemerne er, at befolkningstilvæksten i og omkring Hinnerup ikke er gået så hurtigt, som man havde forventet i 2007, og derfor giver planerne mindre mening i dag. Det mener borgmesteren i Favrskov Kommune, Nils Borring (S), der også påpeger, at regningen er vokset markant.
"Man er gået fra ét til to spor på strækningen, og økonomien i det bliver voldsom. Vi er på den anden side af en milliard, endda uden at medregne flere udgifter. Så vi kan på ingen måde selv løfte opgaven økonomisk," siger Nils Borring til TV2 Østjylland.
Hun skal tegne de store linjer i byrummet i Aarhus
Rambøll bliver hovedrådgiver på letbane-projekt til 2,3 mia. kr.